Dyrk selv hvidløg

 

Hvidløg er en taknemmelig afgrøde at dyrke i Danmark, og den er let at dyrke i mængder der tilfredsstiller de fleste almindelige husholdninger. Det eneste hvidløg reelt kræver, er lidt rettidig omhu og en god og næringsrig jord.

Man kan som udgangspunkt dele hvidløg op i to typer

- Blødnakkede hvidløg
- Hårdnakkede hvidløg

De blødnakkede hvidløg er dem man typisk køber i supermarkedet. De danner mindre fed, der er omgivet af flere lag beskyttende blade der vokser op i en grøn blød stængel. Hvis man vil flette ranker af hvidløg, er det blødnakkede man skal have fat i.

Hårdnakkede hvidløg har en central hård stængel, hvorom de noget større, men færre fed findes. Stænglen vokser sig gerne en halv til en hel meter høj, og vil på mange sorter slå en krølle lige før klyngen af topløg.

Topløg er nøjagtigt hvad det lyder som om – en tæt klynge af små løg der sidder i toppen af stænglen hvor man normalt ville finde en blomst.

Jeg dyrker udelukkende hårdnakkede hvidløg. De er mere hårdføre end blødnakkede, og fantastisk dekorative når de står med de krøllede toppe.

Når man sætter hvidløg, skal man bruge de adskilte fed som udplantningsmateriale. Hvis man er ligeglad med sort og type, kan man købe en stak hvidløg i det nærmeste supermarked, dele dem i fed og plante dem ud. Hvis man vil have mere styr på sorten, kan man enten købe hvidløgsfed fra en frøbutik eller bruge egne fed fra samme års høst. Det er også muligt at bruge topløgene til formering, men mere om det senere.

Hvidløg skal sættes i efteråret. Jeg plejer at sætte mine hvidløg midt i oktober måned. Når man sætter hvidløg i efteråret er det fordi de skal have muligheden for at udvikle et godt rodnet inden vækstsæsonen går igang i foråret. Nogle gange når der at komme en grøn spire fra løget før frosten sætter ind. Den klarer i reglen vinteren fint. Andre gange kommer der først en spire fra løget tidligt i foråret. Der er ikke nogen fordel i at løget når at spirer før vinteren, så hvis det tegner til et langt varmt efterår, kan man vente en uge eller to med at sætte dem.

Feddene sættes i godt 5 cm. dybde med 10 cm. afstand. Sættes de tættere bliver de enkelte løg mindre. Den spidse ende af fedet skal vende op. Nemmest er det at lave en lang rille med et hakkejern, og sætte hvidløgsfedene med den rette afstand heri. Husk at markere enderne af rækken! der går lang tid før man ser et resultat, og det er let at glemme nøjagtig hvor det var man satte sine hvidløg. Jeg giver mine hvidløg et godt vinterdække af visne blade, halm eller hvad jeg lige har til rådighed af organisk materiale. Det er ikke for at beskytte mod kulden – det klarer hvidløg uden problemer – det er mere for at holde jorden i god stand og tilføre noget langsomt omsættelig næring.

Sent i efteråret eller tidligt i foråret kommer de små grønne spirer frem.

hvidløg

I vækstsæsonen kan man give næring i form af kompost eller et godt jorddække. Det beskytter samtidig jorden mod udtørring. Mangel på næring og vand give mindre hvidløg. Er der huller i rækkerne hvor et fed er gået til, kan man sagtens sætte nye fed som erstatning. De når ikke at give store hvidløg, men bliver stadig brugbare i køkkenet.

Hvidløg skal høstes i rette tid hvis de skal være egnede til længere tids opbevaring. Høstes hvidløg for sent, rådner de yderste dækblade der omsvøber fedene. Resultatet er at man graver en bunke enkeltfed op i stedet for et stor flot hvidløg. Hvidløg visner ned fra toppen når høsttidspunktet nærmer sig. Når der kun er 2-3 grønne blade tilbage nederst på stænglen, er det tid til at grave løgene op til videre tørring. Jeg hænger som regel løgene op under vores overdækkede terrasse, ved at sno en dobbelt tråd og hænge løgende enkeltvis med toppen ned (se illustration). Efter 2-3 uger er toppen helt tør, og kan klippes af. Grunden til at toppen skal blive på, er at topløgene skal nå at modne af. De tørrede hvidløg opbevares tørt, mørkt og køligt i et net, en kurv eller en kasse med tråd/tremmebund.

Topløg

topløg

De små topløg kan bruges til formering af hvidløget, eller som afgrøde i sig selv. Hvis man sætter topløg i efteråret, når det i de fleste år kun at blive til et stort enkeltfedshvidløg. Dette vil så være glimrende at bruge som udplantingsmateriale til næste års høst, men kan selvfølgelig også spises som det er. Nogle år når der at dannes fed, men de vil så være noget mindre end fred fra de hvidløg der dyrkes fra hele fed. Topløg kan også sættes i foråret, og bruges med top og det hele i løbet af sæsonen.

Da der dannes rigelige mængder af topløg på de hårdnakkede hvidløgstyper, er det en god måde at opformere store mængder hvidløg på. Hvis man har udplantningsmateriale nok i form af hvidløgsfed fra årets høst, er disse dog at foretrække da de bliver til store fine hvidløg i løbet af en enkelt sæson.

Udgivet i Diverse | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Lejrpladser i Lysefjorden

oversigtsbillede

 

Dörvika

Ca. 7 km inde i fjorden på sydsiden, ligger denne fine lejrplads i bunden af en lille bugt. Der er adgang via en lang sandstrand, og selve pladsen er med kort græs og skovbevoksning. Der er ferskvand tilgængeligt i en lille bæk der løber ned midt gennem pladsen. Der er stillet et pænt toilet op af mult-typen. Pladsen ligger tæt på en vej, så den benyttes i nogen grad af folk fra landsiden også. Autocampere kan dog ikke komme helt ned på pladsen.

IMG_5785

 

IMG_5791

Kallastein

Nedlagt gård på fjordens nordside. Adgang via klippestrand. Gården består af 5 bygninger i mere eller mindre forfald. Hovedhuset står stadig fuldt møbleret. Der ligger en eng på klippeknolden bag den forfaldne lade, hvor det er oplagt at sætte telt op. Her er der også en flot udsigt over fjorden. Langt græs over alt. Godt fiskeri fra molen og klipperne. Intet ferskvand. Mange knot!

 

IMG_5820

 

IMG_5829

IMG_5840

Flörli

Ligger på sydsiden af fjorden, skråt over for Kallastein. Flörli er et nedlagt vandkraftværk, nu med B&B, cafe, og butik med brugskunst. Det er også stedet hvor en trappe med 4500 trin fører op på fjeldet. Der er store plæner tæt på havnefronten, hvor man antageligt kan stille sit telt op. Der var ikke adgang med kajak under vores besøg, kajkanten lå 2 meter over vandspejlet, og hvor der ikke er kaj/bro er der stejl klippekyst. Der var planer om en pontonbro til kajakturister fra 2014.

Håheller

Nedlagt gård på fjordens nordside. Adgang via stenet strand. Engen som gården ligger på er afgræsset af får, og fint plan. Lidt beplantning af enebær og kirsebærtræer. Der løber en god bæk i pladsens ene side. Meget flot plads med god udsigt. Velbesøgt af dagtursturister, også i motorbåde.

håheller_3

 

håheller_1

 

håheller_2

 

håheller_4

Lysebotn

Den lille by der ligger i bunden af lysefjorden. Adgang via sandstrand. Der findes en campingplads få hundrede meter fra havnen. Noget slidt sted. Velbesøgt af basejumpere, der lander ved campingpladsen med jævne mellemrum. Ikke værd at blive i flere dage. Der går en hurtigfærge fra Lysebotn til Forsand. Turen tager en time, og det er normalt ikke et problem at få en kajak med. Det anbefales dog at reservere plads på forhånd.

lysebotn_3 lysebotn_2 lysebotn_1

Ud over de her nævnte lejrpladser, er der fra Dörvika og ind til Lysebotn kun 2-3 steder det er praktisk muligt at komme i land og sætte et telt op, så det er værd at planlægge sin tur på forhånd!

Udgivet i Diverse | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

Fermenteret Ginger Ale

Opskrift:

1 lime
1 citron
Et stykke ingefær på størrelse med en tommefinger
100 gr. rørsukker
Vand
1/4 tsk. tørgær

Fremgangsmåde:

Pres lime og citron. Riv ingefærroden fint. Hæld saft og rod ned i en 1 1/2 liters plastikflaske (sodavandsflaske). Hæld de 100 gr. sukker ned i flasken, og tilsæt vand så flasken er næsten fyldt. Ryst flasken indtil sukkeret er opløst. Tilsæt 1/4 tsk. tørgær. Ryst flasken godt. Efterfyld med vand så der kun er et par centimeter luft i toppen af flasken.

Stil flasken ved stuetemperatur i ca. et døgn. Gæren vil hurtigt begynde at spise sukkeret og danne kulsyre og alkohol.

Når der er så stort tryk i flasken at det ikke længere er muligt at trykke “nakken” på flasken ind med tommelfingeren, sættes flasken i køleskabet for at forsinke yderligere gæring. Efter et døgns tid i køleskabet, er Ginger Alen færdig og kan drikkes som den er, eller bruges som basis for diverse drinks. Da der gæres under tryk, vil der være en del kulsyre i alen, der dermed fremstår med en fint perlende brus. Hæld alen gennem en si når der hældes op – ingefærtrevler er ikke behagelige at drikke.

 

Udgivet i Opskrifter | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Hjemmelavet ost: Farmhouse Cheddar med grønne peberkorn

Påbegyndt 26/1 2013

Denne Farmhouse Cheddar har fået en tilsætning af grønne Madagascar peberkorn. De giver et godt kick til smagen.

Opskrift:
10 liter sødmælk
3/4 tsk. calsiumklorid
Knapt 1/8 tsk mesofil syrevækker + et lille nip Flora Danica
3/8  tsk osteløbe
1 spsk. salt (jodfrit)
1 dåse grønne Madgascarpeberkorn (man kan justere den tilsatte mængde efter smag.)

Pressetider:
10 min. ved 5 kg
10 min. ved 15 kg
12 timer ved 25 kg
Vend osten i formen mellem presningerne.

Proces:
Hæld mælken op i en gryde og varm den forsigtigt op til 32 grader. Tilsæt syrevækker, og omrør godt når den er rehydreret. Lad mælken modne i 45 minutter.

Genopvarm mælken til 32 grader. Tilsæt calciumklorid og omrør grundigt. Fortynd osteløben med en halv deciliter vand, og tilsæt den til mælken under grundig omrøring.

Lad mælken koagulere. Brug flokkulationsmetoden med en multiplikationsfaktor på 3. I dette tilfælde indtraf koaguleringspunktet efter 27 minutter, hvilket gav en samlet tid på 1 timer og 21 minutter.

Skær ostemassen i terninger på 2×2 cm. Se fremgangsmåde under Caerphilly #1.

Opvarm ostemasseterningerne til 38 grader over en halv time. Omrør forsigtigt undervejs. I starten er det vigtigt at være ekstra varsom da ostemassen er skrøbelig. Hen mod slutningen kan der omrøres med mere energi.

Hæld ostekornene op i et osteklædeforet dørslag og skil vallen fra. Bind de fire hjørner på klædet sammen, stik en rullepind eller en lang grydeske igennem og hæng ostemassen til afdrypning i en time. Det er en fordel hvis dette kan ske uden at ostemassen taber for meget varme. Jeg hænger den op i samme gryde som jeg brugte til at varme mælken op i. Denne gryde står i et vandbad, der holder en temperatur på 38 grader.

Del ostemassen op i stykker på størrelse med valnøddekerner. Tilsæt salt og vend godt rundt.

Kom ostekornene i en osteklædeforet form (omkring 16 cm. i diameter). Bland de grønne peberkorn i efterhånden, på en måde så de ikke kommer til at stikke frem i overfladen på osten. Pres efter foreskriften.

Lad osten lufttørre ved stuetemperatur i 2-4 dage indtil den er overfladetør, og giv den så et lag voks eller vakuumpak den.

Lad osten lagre mindst 2 måneder ved omkring 12 grader.

Noter:

Udgivet i Hjemmelavet ost | Tagget , , , , , , , , | 6 kommentarer

Hjemmelavet ost: Butterkäse

Påbegyndt 12. januar 2012

Butterkäse er som navnet afslører en tysk ost. Den tilhører kategorien af oste hvor ostemassen bliver “vasket” i varmt vand for at nedsætte mængden af syre, hvilket gør at  osten fremtræder mere blød, elastisk og med en sødere og mere nøddeagtig smag end de oste hvor ostemassen ikke vaskes. Butterkäse er afrundet og mild i smagen, og med små mekaniske åbninger. Den skal lagre 4 uger (men gerne længere), hvorfor den er god for de utålmodige ostemagere. Osten bliver typisk vokset eller vakuumpakket.

Opskrift:
1o liter sødmælk
1/16 tsk termofil syrevækker og 1/4 tsk Flora Danica syrevækker
1/2 tsk calciumklorid
3/8 tsk osteløbe

Proces:

Hæld mælken op i en gryde af passende størrelse, og varm den forsigtigt op til 35 grader.

Tilsæt de to kulturer, omrør grundigt og lad mælken modne 60 minutter.
Nær mælken har modnet, tilsættes calciumklorid og mælken genopvarmes til 35 grader.
Tilsæt osteløben og rør grundigt rundt.
Lad mælken koagulere. Brug flokkuleringsmetoden med en multiplikationsfaktor på 5. I mit tilfælde var den samlede koaguleringstid (flokkulationstid 18,5 minutter) x 5 = 1 time 32,5 minutter.

Når mælken har sat sig, skæres først vertikalt i stave på 4 x 4 cm.
Lad den skårne ostemasse hvile 10 minutter.

Skær efterfølgende både horisontalt og vertikalt, så ostemassen ender i terninger på 2 x 2 cm.
Begynd at omrøre den skårne ostemasse, den skal omrøres i 20 minutter. Start meget forsigtigt ud, ostekornene er skrøbelige. Hvis temperaturen er dalet i forhold til de 35 grader, kan man give gryden lidt varme. Efterhånden bliver ostekornene fastere, og man kan omrøre mere jævnt.
Efter de 20 minutters omrøring, skal ostekornene hvile 15 minutter i den lune valle.


Fjern nu valle ned til niveau med ostemassen. Mål mængden, der skal tappes ca. 4 liter af. Gem vallen.

Tilsæt samme mængde varmt vand (ca. 55 grader) som der er aftappet valle. Temperaturen i gryden skal op på 42 grader, med maks 2 grader pr. 5 minutter, så det skal tilsættes i etaper. Hvis vandet ikke er nok til at hæve temperaturen til 42 grader, varmes gryden op når alt vandet er tilsat.
Lad ostekorn hvile 15 minutter.
Fjern vallen/vandet fra ostekornene. Man kan enten hælde det hele i en sigte foret med osteklæde, eller skovle vallen fra med en øse.
Skovl ostemassen op i en osteklædeforet form. Diameter ca. 16 centimeter. Gennemvæd osteklædet med ren valle først, da osten ellers vil have en tendens til at klæbe sig fast til osteklædet.


Pres med 5 kg i en halv time.
Vend og pres med 9 kg i 10 timer.


Efter presning nedsænkes osten i en mættet saltlage i 6 timer. Drys salt på den side der vender op. Vend halvvejs og drys salt på den sider der vender op.


Efter saltlagen skal osten lufttørre inden den vokses og lagres i mindst 4 uger ved omkring 12 grader. Hvis man syntes at osten tørrer for hurtigt, hvilket er en risiko om vinteren hvor luften som regel er meget tør, kan man placere et dørslag over osten for at begrænse luftcirkulationen. Hvis osten tørrer for hurtigt i overfladen kan den gå hen og sprække, eller danne en for kraftig skorpe der lukker for meget fugt inde i osten.

Noter:
Osten opfører sig meget plastisk i formen, og er meget blød efter presning og saltning.
Ost vokset den 17. januar og lagt i kælderen til lagring.

1. marts 2013: Osten åbnet og prøvesmagt. Smag mild og sødlig med en note a’ la’ hefe-weisse (frugtagtig). Konsistens meget fin, fast og skærbar. Meget lig en fast danbo. Halv ost lagt til videre modning.

 

Udgivet i Hjemmelavet ost | Tagget , , , , | 4 kommentarer

Hjemmelavet ost: Farmhouse Cheddar #1

Påbegyndt 18/11 2012

Opskrift:
10 liter sødmælk
3/4 tsk. calsiumklorid
1/8 tsk mesofil syrevækker
3/8  tsk osteløbe
1 spsk. salt (jodfrit)

Pressetider:
10 min. ved 5 kg
10 min. ved 5 kg
12 timer ved 17 kg
Vend osten i formen mellem presningerne.

Proces:
Hæld mælken op i en gryde og varm den forsigtigt op til 32 grader. Tilsæt syrevækker, og omrør godt når den er rehydreret. Lad mælken modne i 45 minutter.

Genopvarm mælken til 32 grader. Tilsæt calciumklorid og omrør grundigt. Fortynd osteløben med en halv deciliter vand, og tilsæt den til mælken under grundig omrøring.

Lad mælken koagulere. Brug flokkulationsmetoden med en multiplikationsfaktor på 3

Skær ostemassen i terninger på 2×2 cm. Se fremgangsmåde under Caerphilly #1.

Opvarm ostemasseterningerne til 38 grader over en halv time. Omrør forsigtigt undervejs. I starten er det vigtigt at være ekstra varsom da ostemassen er skrøbelig. Hen mod slutningen kan der omrøres med mere energi.

Hæld ostekornene op i et osteklædeforet dørslag og skil vallen fra. Bind de fire hjørner på klædet sammen, stik en rullepind eller en lang grydeske igennem og hæng ostemassen til afdrypning i en time. Det er en fordel hvis dette kan ske uden at ostemassen taber for meget varme. Jeg hænger den op i samme gryde som jeg brugte til at varme mælken op i. Denne gryde står i et vandbad, der holder en temperatur på 38 grader.

Del ostemassen op i stykker på størrelse med valnøddekerner. Tilsæt salt og vend godt rundt.

Kom ostekornene i en osteklædeforet form (omkring 16 cm. i diameter), og pres efter forskriften.

Smagenoter:
Åbnet den 13/1 2013. Meget fint cremet og let skør tekstur. Smag meget behagelig og mildt cheddar-agtig. Let syrlig men afbalanceret. God saltbalance. Smelter fint.

1/2 ost lagt til videre modning.

3/2 2013: Smagen noget kraftigere og skarpere.

 

Udgivet i Hjemmelavet ost | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Hjemmelavet ost: Caerphilly #3

Påbegyndt: 5. januar 2013

Opskrift:
10 liter sødmælk (Naturmælk fra Netto)
1/4 tsk. Flora Danica syrevækker
1/2 tsk calciumklorid
1/4 tsk. (meget fyldt) animalsk osteløbe
2 spsk. salt (jodfrit)

Pressetider:
10 min med 5 kg.
10 min med 7,5 kg
3 timer med 12 kg
13 timer med 12 kg

Proces:
Mælken hældes i gryden og varmes forsigtigt op til 32 grader. Calciumklorid tilsættes og der omrøres. Flora Danica drysses ud på overfladen af 1/2 dl. mælk og rehydrerer 5 minutter før den røres godt sammen med mælken i gryden. Læg låg på gryden så den ikke taber varmen, og lad mælken modne i 1 time.

Udrør osteløben i en halv deciliter koldt vand, og tilsæt den under grundig omrøring til den 32 grader varme mælk. Hvis mælken efter modning er faldet i temperatur, varmes den op til 32 grader igen før tilsætning af osteløbe. Lad mælken koagulere i ro og fred. Brug flokkuleringsmetoden med en multiplikationsfaktor på 3 (32 minutter x 3 = 1 time, 36 minutter).

Skær ostemassen i terninger på ca 6x6x6 mm. (se fremgangsmåde i Caerphilly #1)

Varm ostemasse og valle op til 33 grader hen over 10 minutter, og hold denne temperatur i yderligere 25 minutter mens der omrøres forsigtigt så ostemassestykkerne ikke klistrer sammen. Efter de 35 minutter henstår gryden i 5 minutter hvorefter ostemassen sis fra vallen i et osteklædebeklædt dørslag.

Vallen dræner fra ostemassen i 5 minutter ophængt. Herefter skæres klumpen af ostemasse ud i ca. 4 centimeter tykke skiver, der stables oven på hinanden i dørslaget. Efter 5 minutter vendes hele stakken ved at det øverste stykke tages af og lægges nederst i en ny bunke og så fremdeles. Dette gentages efter 2 gange med 5 minutters mellemrum. Metoden kaldes på engelsk “cheddaring” og anvendes til at udtørre ostemassen ved fremstilling af cheddar. Under processen holdes dørslaget i den varme gryde, så ostemassen ikke bliver afkølet

Når vallen er drænet fra skal ostemassen findeles ned i dørslaget. Stykkerne skal ikke være bittesmå, men heller ikke større end en tommelfingernegl. Ostemassen hældes over i en skål og saltes med 2 spsk. jodfrit salt, og pakkes derefter ned i osteformen. Efter hver presseperiode saltes osten på bund og top når den vendes. Brug ikke groft havsalt til dette, da det vil efterlade en ujævn skorpe på osten. Sidste presseperiode fores kun med osteklæde i bund og top.

Når osten er kommet ud af formen, trimmes den for ujævne kanter og lægges til tørre ved stuetemperatur. Den skal vendes flere gange om dagen så den tørrer jævnt. Læg eventuelt en si eller andet der begrænser luftudskiftningen, over osten hvis den ser ud til at tørre for hurtigt. Det tager 2-4 dage før osten er tør i overfladen, hvorefter den skal ligges til modning ved ca. 13 grader og 85 % luftfugtighed.

Den sidste presseperiode skete uden osteklæde – derfor det knoppede udseende. Knopperne stryges af når osten har tørret et par dage

Efter 10 dages lagring. De hvide belægninger skyldes skimmelsvampen Geotrichum Candidum, der er almindelig og i mange tilfælde velkommen på oste med naturlig skorpe.

Noter:

Flora Danica granulat knust før måling.
Modningstid øget, da FD angiveligt arbejder langsommere.
Kogetid efter koagulering og tid til afdræning kortet ned til det beskrevne grundet tidsnød.
Osten blev undersaltet, jeg kom til at bruge 2 tsk. salt i i stedet for 2 spsk. Jeg har tørsaltet osten efter presning for at udbedre dette.

9/1 2013: Osten flyttet til modning i ostekælderen
13/1 2013: Osten rengjort med saltlage, da den havde lidt blåskimmel. Ser ud til at have et let dække af geo også, hvilket er ok. Jeg lader den nok trække en naturlig børstet skorpe frem for at vokse den, hvis jeg kan styre den blå skimmel.

Udgivet i Hjemmelavet ost | Tagget , , , , , , | 6 kommentarer